Kevin Magnussen skal testkøre for Porsche
Kevin Magnussen skal testkøre for Porsche Foto: POLFOTO/Tariq Mikkel Khan
POLFOTO/Tariq Mikkel Khan
Den danske racerkører Kevin Magnussen skal om to uger testkøre for Porsche på Circuit de Catalunya i Spanien.
Kevin Magnussen bytter måske McLaren ud med Porsche i 2016.
Den danske racerkører skal om to uger deltage i en testkørsel for den tyske bilfabrikant på Circuit de Catalunya i Spanien.
Det oplyser Porsche på Twitter. Magnussen skal testkøre sammen med briten Oliver Turvey og Mitch Evans fra New Zealand.
Team-leder Andreas Seidl fortæller, at man vil se de tre kørere an.
- Vi har givet tre unge kørere chancen for at teste Porschen.
- Tilpasningen af sæder og simulator-forberedelserne har vi overstået. Nu ser vi frem til testen, og så må vi se, hvad fremtiden bringer, siger Seidl.
Modsat Kevin Magnussens nuværende arbejdsgiver, McLaren, kører Porsche ikke i motorsportens kongeklasse Formel 1. Porsche er i stedet blandt de faste deltagere i 24-timers-løbet Le Mans.
Kevin Magnussen, der i 2014 debuterede i Formel 1 hos McLaren, fik tidligere på måneden at vide, at han ikke har nogen fremtid på det britiske hold, hvor han i år var degraderet til testkører.
Testen på Circuit de Catalunya kommer til at foregå den 11. og 12. november.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned