Kevin Magnussen starter næstsidst i Monaco
Kevin Magnussen får svært ved at opnå et godt resultat i Monaco, hvor han starter i den tunge ende. Banen er kendt som næsten umulig at overhale på. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Den danske racerkører kunne ikke finde farten i lørdagens kvalifikationen og starter som nummer 19 i Monaco.
Racerkøreren Kevin Magnussen (Haas) indleder søndagens Formel 1-grandprix i Monaco langt tilbage i feltet.
Den 25-årige dansker starter som næstsidst af de 20 kørere, når det går løs i gaderne i det lille fyrstedømme.
Max Verstappen (Red Bull) starter bagest. Hollænderen smadrede sin racer i den sidste træning, og på grund af en defekt gearkasse blev han ikke noteret for nogen tid i kvalifikationen.
Af de 19 kørere, der var på banen, satte Magnussen derfor den dårligste tid.
Haas-teamet har generelt haft det svært i træningerne på den svære bane i Monaco med de mange sving.
Holdkammeraten Romain Grosjean klarede sig alligevel langt bedre end Magnussen i kvalifikationen, hvor franskmanden ikke var blandt de fem kørere, der blev sorteret fra i Q1.
Grosjean var 0,463 sekunder hurtigere end Magnussen og satte 11.-bedste tid i Q1.
Da kvalifikationen fortsatte med Q2 var Grosjean knapt så stærk, og han sluttede sidst af de 15 resterende kørere. Franskmanden rykkes ned på en startposition som nummer 18 på grund af en straf fra det seneste grandprix i Barcelona.
Daniel Ricciardo (Red Bull) starter i poleposition, efter at han fortsatte sin fremragende kørsel fra træningerne.
Red Bull-køreren var bedste mand i alle træningerne, og i lørdagens kvalifikation var han også hurtigst i alle runder.
Han sluttede derfor med en sikker førsteplads i tiden 1 minut og 10,810 sekunder, hvilket var bedre end Sebastian Vettel (Ferrari) på andenpladsen.
Mercedes' Lewis Hamilton, der fører i det samlede VM-regnskab, begynder søndagens grandprix som nummer tre.
Startplaceringerne er ekstra vigtige i gadeløb, da det er svært for kørerne at overhale.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde