Kevin Magnussen starter som nummer 18 i USA
Kevin Magnussen skal have anderledes fart i Renault-raceren, når det går løs i søndagens Formel 1-grandprix i USA. I kvalifikationen sluttede danskeren som nummer 18. Foto: AP/Eric Gay
AP/Eric Gay
Danskeren fik en dårlig kvalifikation, og Kevin Magnussen må starte som nummer 18 bag Jolyon Palmer i USA.
Kevin Magnussen (Renault) slog ikke til, da der lørdag aften (dansk tid) blev kørt kvalifikation til søndagens Formel 1-grandprix i Austin, Texas.
Danskeren slap ikke blandt de 16 hurtigste kørere efter første kvalifikationsrunde, Q1, og han sluttede som nummer 18, hvilket bliver udgangspunktet søndag.
Kevin Magnussen præsterede en tid på 1 minut og 38,317 sekunder.
Desværre for danskeren, så var det dårligere end holdkammeraten Jolyon Palmer, der akkurat sneg sig videre til anden kvalifikationsrunde, Q2.
Her satte Palmer en tid, der lød på 1 minut og 37,935 sekunder, og det rakte til en startplads søndag som nummer 15 for Renault-køreren.
I den anden ende var Lewis Hamilton (Mercedes) hurtigste kører, og verdensmesteren starter dermed i pole position søndag.
Hamiltons tid lød på 1 minut og 34,999 sekunder, og bag Hamilton starter holdkammeraten Nico Rosberg, mens de to Red Bull-kørere, Daniel Ricciardo og Max Verstappen, starter som nummer tre og fire.
I den samlede stilling ligger Kevin Magnussen nummer 16 med syv point, mens Jolyon Palmer følger efter på 17.-pladsen med et enkelt point.
Nico Rosberg fører i den samlede stilling med 313 point foran Lewis Hamilton, der indtil videre har hentet 280 point.
Danskerens fremtid hos Renault er stadig uafklaret, hvilket også gælder for Jolyon Palmer.
Hos Renault er der kun et enkelt sæde i spil, efter at Nico Hülkenberg skifter fra Force India til Renault efter denne sæson.
Efter søndagens grandprix i Austin resterer der tre løb.
30. oktober køres der i Mexico, 13. november lægger Brasilien asfalt til Formel 1-karavanen, mens der sluttes af i Abu Dhabi 27. november.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde