Kevin Magnussen trods Button-bank: En positiv dag
Kevin Magnussen blev kørt agterud af teamkammeraten Jenson Button, men den danske Formel 1-kører er alligevel glad for udbyttet af fredagens to træninger to dage før det østrigske grandprix.
- For at være helt ærlig føltes bilen ikke særligt dårlig de steder på banen, hvor det går stærkt. Der er stadig nogle ting, vi skal se på før kørslen i morgen, men det har været en positiv dag, siger Kevin Magnussen i en pressemeddelelse.
Den danske McLaren-kører blev nummer ni ved begge fredagens træninger, mens Jenson Button indtog henholdsvis en femte- og en syvendeplads.
Kevin Magnussen har ikke lagt skjul på, at han er begejstret for banen i Østrig, som han blandt andet betegner som "cool".
- Det er lige præcist sådan en bane, jeg kan lide. Der er hurtige sving og store bremsezoner, siger danskeren.
Mercedes-køreren Lewis Hamilton var hurtigst i den anden træning, mens teamkammeraten Nico Rosberg havde bedste tid i den første træning.
Nico Rosberg fører i den samlede VM-stilling med 140 point, mens Lewis Hamilton har 118 point på andenpladsen.
Grandprixet i Østrig vender i år tilbage i Formel 1-kalenderen, efter at det senest var med i 2003.
Lørdag køres kvalifikationen, mens selve grandprixet bliver afviklet søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned