Kevin Magnussen udgik: Den gav bare op
Danske Kevin Magnussen mistede kontrollen over sin Haas-racer, der hamrede ind i en barriere og blev meget hårdt medtaget. (Arkivfoto). Foto: Andres Stapff/Ritzau Scanpix
Danskeren mistede kontrollen over sin Haas-racer i Mexico og hamrede ind i en barriere.
Det var en fejl i den bagerste venstre affjedring på Kevin Magnussens Haas-racer, der fik danskeren til at køre galt og udgå efter 33 af 71 omgange, da Formel 1-feltet søndag dystede i Mexico City.
Det fortæller han i et interview, som Haas har lagt på sin hjemmeside.
- Det skete på et dårligt sted, og jeg ramte muren, så jeg fik et slag på mine hænder, og de gjorde en smule ondt, men de har det fint, lyder det.
Fejlen førte til, at danskeren mistede kontrollen over sin Haas-racer, der hamrede ind i en barriere og blev meget hårdt medtaget.
Heldigvis kunne Magnussen selv kravle hurtigt ud af bilen og over barrieren, hvorfra han kunne se sin racer bryde i brand.
- Vi er nødt til at undersøge mere om, præcis hvad der skete, da den bare gav op, siger Kevin Magnussen.
- Før det gik det okay. Jeg var fanget i trafikken i lang tid og sled mine dæk ned, men jeg ved ikke, om hvad end der forårsagede fejlen havde en påvirkning et stykke tid før.
Foruden Kevin Magnussen udgik Sergio Perez også fra grandprixet.
Magnussens holdkammerat, Nico Hülkenberg, var oppe og runde top-10, men sluttede som nummer 13 af 17 biler, der gennemførte.
Formel 1-feltet rykker nu videre til Brasilien, hvor der i næste uge køres ræs i São Paulo.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker