Kevin Magnussen vil genskabe gnisten omkring sit navn
Kevin Magnussen er færdig med at teste før sæsonen med Haas, før 2017-sæsonen indledes i slutningen af marts. Foto: AP/Francisco Seco
AP/Francisco Seco
En trist afslutning på 2016-sæsonen med Renault betyder, at danskeren skal genskabe gnisten om sin person.
Racerkøreren Kevin Magnussen har en klar mission før den kommende sæson i Formel 1.
Efter en stille afslutning på 2016-sæsonen hos Renault har skiftet til det mindre Haas-team givet danskeren motivation.
- Jeg havde en sløj sæson sidste år, hvor sidste halvdel langt fra var optimal. Det skal jeg kæmpe tilbage fra. Jeg er nødt til genskabe gnisten omkring mit navn og ry.
- Det føler jeg, at jeg kan gøre her med et lille team. Det er nemmere at komme med en overraskelse her, siger Kevin Magnussen til TV3 Sport.
Danskeren testede torsdag teamets racer for sidste gang på Circuit de Barcelona-Catalunya i Barcelona.
Kevin Magnussen satte den femtehurtigste tid blandt de 13 kørere, som testede torsdag, og drømmen om en dag at kunne kalde sig verdensmester lever stadig hos Magnussen.
- Vejen er ikke kortere. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke troede på, at jeg kunne blive verdensmester med Renault. Så skulle der ske noget drastisk der, som jeg ikke troede på.
- Her er der også lang vej til et verdensmesterskab, men det er ikke et skridt tilbage i forhold til at opnå drømmen om at komme til at køre for et team, der kæmper om VM, siger Kevin Magnussen.
Fredag har holdkammeraten Romain Grosjean testet Haas-raceren i Barcelona.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde