Kevin Magnussens Formel 1-drøm: Button som læremester
20-årige Kevin Magnussen føler sig klar til Formel 1 i 2014 for McLaren, som han allerede er tilknyttet.
Danskeren skal enten sætte 2009-verdensmester Jenson Button eller den 22-årige mexicaner Sergio Perez, der afløser Lewis Hamilton, af hos Formel 1-giganten?
Spørgsmål: Kevin, hvem tror du, at du mest realistisk kan overtage en plads fra i 2014?
- Jeg vil ikke snakke om, hvad der er mest realistisk, men jeg vil gerne sige, at det mest optimale er at være holdkammerat med Jenson, fordi han har så meget erfaring, som han har.
- Der vil jeg kunne lære meget mere, end hvis det var mig og Perez. Han er super talentfuld, men har ikke været med i så mange år i Formel 1, siger Kevin Magnussen.
Ovenstående betyder ifølge Kevin Magnussen ikke, at han håber på, at Perez gør det dårligt i 2013, så McLaren skrotter mexicaneren.
- Jeg håber det bedste for McLaren, og jeg føler mig som en del af teamet. Jeg er sikker på, at Jenson og Sergio vil gøre det godt, og jeg håber det bedste for dem. Jeg håber ikke, at de kører dårligere, så det hjælper mig, siger Kevin Magnussen.
32-årige Button har kørt Formel 1 siden 2000, mens Perez har kørt de seneste to sæsoner hos Sauber.
I 2012 blev mexicaneren samlet nummer 10 i VM-serien, og det var godt nok til at sikre ham et sæde hos McLaren, efter at Lewis Hamilton er skiftet til Mercedes.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned