Kevin Magnussens teamkammerat får straf i USA
Jenson Button bliver rykket fem placeringer tilbage efter lørdagens kvalifikation til grandprix'et i USA.
Når Formel 1-grandprix'et på Circuit of the Americas begynder på søndag i Austin i USA, kommer Jenson Button under ingen omstændigheder til at indlede løbet fra en af de fem forreste placeringer.
Det står fast, efter at Kevin Magnussens teamkammerat hos McLaren er blevet tildelt en straf på fem placeringer efter lørdagens kvalifikation.
McLaren beretter på teamets Twitter-profil, at Jenson Button selv har bekræftet straffen, som skyldes, at han er blevet nødt til at få skiftet gearkassen i sin racerbil.
Den 34-årige brite er med i lørdagens kvalifikation, men når den er kørt, bliver han altså rykket fem pladser tilbage til selve løbet.
Verdensmesteren fra 2009 ligger nummer syv i VM-stillingen med 94 point.
Der resterer tre grandprix'er i sæsonen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned