Keys tryner landskvinde og møder Stephens i US Open-finale
Sloane Stephens spiller lørdag finale ved US Open efter sejr over Venus Williams i semifinalen. Foto: /ritzau/AP/Seth Wenig
/ritzau/AP/Seth Wenig
Madison Keys vandt sikkert over Coco Vandeweghe, mens Sloane Stephens måtte ud i tre sæt mod Venus Williams.
Lørdagens finale i US Open tennis bliver et opgør mellem de to amerikanere Sloane Stephens og Madison Keys.
I den første af to rene amerikanske semifinaler slog den useedede Sloane Stephens sin 37-årige landskvinde Venus Williams i tre sæt - 6-1, 0-6 og 7-5.
Anderledes let havde 15.-seedede Madison Keys det i sin semifinale, da hun ekspederede Coco Vandeweghe ud af turneringen med sikre 6-1, 6-2.
Sloane Stephens lagde i den første semifinale hårdt ud mod Venus Williams, der ikke fik et ben til jorden i første sæt af kampen.
Alderen så dog ikke ud til at trykke for Venus Williams i andet sæt, hvor hun flere gange viste sandt storspil.
I tredje sæt fulgtes de to spillere ad indtil Venus Williams' serveparti ved stillingen 5-5.
Her forsvarede Sloane Stephens sig forbilledligt mod Williams angrebslag og vandt partiet efter flere lange dueller.
Og trods sin begrænsede erfaring fra andre storkampe ved grand slam-turneringer lykkedes det Stephens at holde hovedet koldt i sit eget serveparti.
Dermed var den overraskende finaleplads en realitet for Sloane Stephens, der rangerer som nummer 81 i verden.
I torsdagens sene kamp viste Madison Keys ingen nåde over for Coco Vandeweghe.
Hele 25 vindere og kun ni uprovokerede fejl blev det til for den storspillende amerikaner.
Lørdagens finale bliver den første rene amerikanske US Open-finale siden 2002, hvor Venus Williams tabte til sin lillesøster, Serena.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde