KIF er finaleklar uden at imponere
Alt andet end sejr til KIF Kolding København over HC Midtjylland ved Final4-stævnet i Aarhus, ville have været en stor overraskelse.
Derfor var det helt ventet, at KIF Kolding kunne køre en sejr hjem på 29-20 efter føring på 13-8 ved pausen.
HC Midtjylland har kun lige spillet sig op i mændenes håndboldliga efter en sæsonsejr med et forspring på 10 point. Kun ét nederlag blev det til i 24 kampe.
Midtjyderne har også på sin vej til Final4-stævnet besejret ligaklubber som Mors-Thy og de regerende danske mestre fra Aalborg. Alligevel virkede de lidt nervøse i begyndelsen af kampen. Samtidig med at Koldingspillerne egentlig heller ikke var i højeste gear.
De to hold fulgtes til 5-5, hvor KIF Kolding trak fra og hen over første halvlegs sidste halvdel skabte et forspring på tre til fire mål.
Midtjyderne lavede mange fejl i første halvleg, men fik rettet op i begyndelsen af anden. KIF Kolding Københavns pauseføring på fem mål skrumpede ind til tre. Men da forsvarskrumtappen Jacob Østergaard fik rødt kort efter sin tredje udvisning, manglede der noget.
I hvert fald trak KIF-spillerne fra og vandt med ni mål uden at besvære sig for alvor.
KIF Kolding møder søndag vinderen af semifinalen mellem Bjerringbro-Silkeborg og GOG. Vinderen af den kamp skal formentlig bruge en del flere kræfter for at spille sig i finalen, end koldingenserne skulle.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker