KIF-formand: Klubben eksisterer også efter møde torsdag
Selv om KIF Kolding står foran udfordringer, er klubbens eksistens ifølge formand ikke et tema torsdag.
Når selskabet bag KIF Kolding torsdag holder bestyrelsesmøde, er klubbens eksistens ikke i fare.
Det siger bestyrelsesformand Brian Stein til JydskeVestkysten.
- Situationen er den, at vi ikke har holdt et møde, hvor vi er kommet helt i dybden, siden starten af januar. Vi har haft travlt med alt muligt andet i klubben. Nu har vi sat fire timer af til at endevende tingene, siger han.
Håndboldklubben har kæmpet for at komme af med en tyngende milliongæld. Men ifølge Brian Stein var klubben mere bekymret for to måneder siden end nu.
- Det er ingen hemmelighed, at der er stadig gæld, der tynger os. Der er ikke noget drama. Det er ikke et spørgsmål om, om klubben er der eller ej efter i morgen (torsdag, red.).
- Det, der er spørgsmålet, er, at vi skal til at sætte det lange lys på. Klubben er der også efter i morgen (torsdag, red.), siger bestyrelsesformanden.
Den traditionsrige håndboldklub har haft en svær sæson i den bedste danske håndboldrække for herrer.
KIF Kolding kan ikke nå at ende blandt de bedste otte hold og dermed komme med i mesterskabsslutspillet.
Klubben ligger næstsidst i ligaen og mangler en kamp i grundspillet. TMS Ringsted, der er bundprop, har tre point op til KIF og mangler at spille to kampe.
Det dårligste hold efter 26 spillerunder rykker direkte ned.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde