KIFs Bo Spellerberg runder BSVs Michael knudsen i dagens sæsonåbningskamp i Silkeborg. Foto: Anders Brohus/POLFOTOAnders Brohus/POLFOTO
Bjerringbro-Silkeborg førte ved pausen, men tabte med hele 16-25 i ligapremieren mod KIF Kolding København.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
KIF Kolding København fik lørdag en fremragende start på Herre Håndbold Ligaen med en udesejr over Bjerringbro-Silkeborg.
De forsvarende mestre vandt uden de store problemer 25-16 over midtjyderne, der har forstærket sig med stregprofilen Michael V. Knudsen før denne sæson.
Det begyndte meget godt for Knudsen og BSV, der førte 9-8 ved pausen, men i kampens sidste halve time gik det helt galt for Peter Bredsdorff-Larsens mandskab. De sidste 30 minutter endte 17-7 til KIF.
Selv om der var tale om en ligapremiere, så er BSV hårdt plaget af skader. Michael V. Knudsen måtte spares i store dele af opgøret på grund af problemer med baglåret. Derudover måtte den norske stjerne Kristian Kjelling tage plads på tilskuerpladserne.
Gæsterne fra KIF stiller ligesom i sidste sæson med et skræmmende mandskab med profiler som Kasper Hvidt i målet, Bo Spellerberg og Lars Jørgensen. Kasper Irming er samtidig på vej op i omdrejninger efter en korsbåndsskade.
Annonce
Første spillerunde i Herre Håndbold Ligaen bød også på en interessant kamp mellem Aalborg og Team Tvis Holstebro. Det opgør endte 24-24 efter en smal pauseføring på et enkelt mål til aalborgenserne.
Lars Jørgensen dirigerer sine KIF-tropper i Silkeborg til sejr. Foto: Anders Brohus/POLFOTOAnders Brohus/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde