KIF København tabte debutkamp
Foto: Claus Fisker /Scanpix
Claus Fisker /Scanpix
Den nye danske håndboldklub KIF København fik klapsalver og spillede hæderligt, men tabte klubbens første kamp - en træningskamp - til HSV Hamburg tirsdag aften.
31-25 blev det til, skriver jv.dk.
I Koldings Tre-For Arena viste spillerne for første gang det nye projekt frem på banen, men altså uden resultatmæssig succes. Indsatsen bar præg af, at spillerne ganske naturligt var usammenspillede.
Holdets største spillere Kasper Hvidt, Joachim Boldsen og Lars Jørgensen blev modtaget med klapsalver i hallen, men det var Kasper Irming, der blev topscorer for danskerne. Irming scorede otte gange.
KIF København skal den kommende weekend forsøge at forbedre spillet på en træningslejr i Frankrig.
Klubben er en sammensmeltning af resterne fra det konkursramte AG København og den traditionsrige jyske håndboldklub KIF Kolding.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned