KIF Kolding deler europæiske øretæver ud til slovakker
KIF Kolding København mødte behersket modstand, da holdet også vandt sin anden kamp i EHF Cuppen med hele 37-17 over Tatran Presov hjemme i Tre-For Arena.
Slovakkerne havde i sin første kamp i gruppespillet tabt knebent med 33-34 til det førende hold i den tyske Bundesliga, Rhein-Neckar Löwen.
Mandskabet var dog ikke i nærheden af at kunne matche KIF Kolding København. Kun i de første 10 minutter fulgte de med til stillingen 5-5, og så rykkede hjemmeholdet ellers fra.
Et veloplagt KIF-hold nød godt af en fin præstation af Kasper Hvidt i målet og tilspillede sig en nimålsføring i de første 30 minutter.
Slovakkerne kunne slet ikke dæmme op for koldingensernes gode angrebsspil. Ikke engang den 215 centimeter høje lette Dainis Kristopans kom til at spille en rolle, selv om han ragede godt op over resten af spillerne i kampen.
Tatran Presov troede tydeligvis ikke på, at slaget kunne vendes efter pausen og virkede fuldstændigt opgivende.
KIF-spillerne fortsatte derimod med at holde tryk på, og derfor endte det også med en regulær nedslagtning, der gav mindelser om spaniernes udklassering af Danmark i VM-finalen.
Den tidligere landsholdsspiller Lars Krogh Jeppesen var i anledning af Joachim Boldsens muskelskade i armen hevet ud af håndboldpensionisttilværelsen og ind på bænken.
Men på trods af den komfortable føring fik Jeppesen ingen spilletid denne gang, og dermed er hans comeback udsat indtil videre.
Både KIF Kolding København og Rhein-Neckar Löwen har fire point efter to kampe, og derfor lader opgørene mellem de to klubber til at skulle afgøre gruppesejren.
Første indbyrdes opgør er programsat til næste søndag, hvor tyskerne kommer på besøg i det sydjyske.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde