De danske håndboldmestre KIF Kolding fik en regulær håndboldlektion, da holdet lørdag mødte tyske THW Kiel i Champions League.
Den nordtyske klub sendte danskerne hjem med et nederlag på 23-38, og Kiel topper dermed gruppen foran FC Barcelona, som dog kan tilbageerobre førstepladsen søndag.
Kiels sejr var i sig selv ikke overraskende, men nederlaget var det største for KIF Kolding i denne sæsons Champions League.
I den modsatte kamp i Kolding i november opnåede danskerne 31-31 mod Kiel.
Den tyske sejr blev grundlagt i første halvleg, hvor Koldings skytter blev holdt nede på 10 mål, så hjemmeholdet gik til pause foran 20-10.
Afklapsningen fortsatte i anden halvleg, og efter 40 minutter førte tyskerne 29-14.
Kiel førte midt i anden halvleg med 17 mål, men de omkring 700 medrejsende Kolding-fans fik en lille smule at glæde sig over mod slutningen af kampen, da Kolding fik pyntet lidt på resultatet.
Trods nederlaget er KIF Kolding sikker på mindst at nå gruppens fjerdeplads, der giver adgang til ottendedelsfinalerne.
KIF Kolding, som på tredjepladsen har 10 point for ni kampe, skal i den sidste kamp næste lørdag møde FC Barcelona på hjemmebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde