KIF Kolding København kryber sig i semifinalen
Et brændt straffekast efter tiden var udløbet kostede Århus Håndbold det ene point i udekampen mod KIF.
KIF Kolding København er sikre på at gå videre fra slutspillets pulje 1 i herrehåndbold.
Onsdag aften bookede KIF nemlig semifinalebilletten, da klubben hjemme i Kolding slog Århus Håndbold 23-22 efter en voldsom tæt kamp med en dramatisk afslutning.
Da de 60 minutter var gået, havde Mads Lind alletiders mulighed for at sikre Århus Håndbold uafgjort på et straffekast. Desværre for Lind og holdkammeraterne ramte straffekastet stolpen, og KIF-spillerne kunne i stedet juble.
Århus spillede ellers sin chance i kampen, og Kasper Olsen gav da også gæsterne en tremålsføring i slutningen af første halvleg.
De to hold blev ved med at score på skift, og først efter 17-17 fik KIF lavet et hul, da holdet scorede tre gange i træk.
Mest skarpe for hjemmeholdet var Magnus Landin Jacobsen og rutinerede Kim Andersson. De to spillere scorede henholdsvis seks og syv mål.
Med et minut tilbage af kampen havde Kasper Olsen mulighed for at udligne opgøret, men han måtte se sin afslutning reddet.
Kim Andersson nåede også at brænde i den anden ende, før Århus Håndbold fik det straffekast, som Mads Lind sendte på stolpen.
Hvem der følger med KIF Kolding København fra pulje 1 i semifinalerne kan blive afgjort senere onsdag, hvis Skjern Håndbold vinder udekampen over Team Tvis Holstebro.
I pulje 2 delte Bjerringbro-Silkeborg øretæver ud, da bundholdet i puljen HC Midtjylland var på besøg.
Ved pausen førte Bjerringbro-Silkeborg med 15-10, og i anden halvleg fortsatte hjemmeholdet med at udbygge føringen.
Kampen sluttede 32-22 til hjemmeholdet, der havde Nikolaj Øris Nielsen som topscorer med otte mål.
Slår Aalborg Håndbold som ventet GOG torsdag aften, er der lagt op til en gruppefinale om førstepladsen i pulje 2, når Aalborg og Bjerringbro-Silkeborg møder hinanden søndag aften i Aalborg.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde