KIF Kolding København overvinder dårlig start
Førerholdet i Herre Håndbold Ligaen, KIF Kolding København, var onsdag aften overraskende i vanskeligheder i hjemmekampen mod Mors-Thy Håndbold, men det endte alligevel med en favoritsejr på 30-24.
Værterne gik til pause bagud 10-13. Fra anden halvlegs begyndelse fik KIF Kolding København dog sat tingene på plads i Brøndby Hallen.
I løbet af halvlegens første 10 minutter scorede hjemmeholdet otte gange og kom foran 18-17.
Mors-Thy-spillerne - som efter denne sæson mister Jan Paulsen som træner, da klubben og træneren ikke kan blive enige om en ny kontrakt - kunne fysisk og tempomæssigt ikke længere følge med efter pausen.
Men gæsterne fightede flot og begrænsede i det sidste kvarter nederlaget til en ganske hæderlig størrelse.
Sejren var nummer 14 til KIF Kolding København i 16 ligakampe. Nærmeste konkurrent er Bjerringbro-Silkeborg, som ude vandt 27-26 over Viborg HK. BSV er to point efter KIF Kolding København.
Team Tvis Holstebro var et andet tophold til at vinde, da det blev til en sikker 42-27-hjemmesejr over Ribe-Esbjerg HH.
Til gengæld tabte Aalborg Håndbold terræn i topstriden med et 25-29-nederlag ude til bundholdet TMS Ringsted.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet