Med seks sekunder tilbage af kampen mellem Skjern Håndbold og KIF Kolding udlignede Jesper Jensen til slutresultatet 32-32 på et straffekast og understregede dermed, at ligakampen mellem de to storklubber havde været både jævnbyrdig og dramatisk.
Hjemmeholdet Skjern var bedgennem det meste af kampen bedst, men just som man midt i anden halvleg troede, at holdet ville køre en fortjent sejr hjem, kom sidste års DM-sølvvindere fra KIF Kolding tilbage i opgøret.
Ole Erevik i gæsternes mål tæmmede pludselig Claus Møller Jakobsen, og da både Jesper Jensen og Per Leegaard løb tør for kræfter, mistede Skjern-angrebet i den grad sit bid. Da holdet samtidig faldt lidt sammen i forsvaret, udeblev de lette kontramål, hvilket gav Kolding tro på sejren.
Koldingenserne kværnede videre rent angrebsmæssigt og fik kontakt ved stillingen 27-27. Anført af en stærkt spillende Kasper Søndergaard kom holdet også foran med både 29-28 og 32-31, men set over hele kampen var det fortjent, at Jesper Jensen til slut fik udlignet.
Skjern - som faktisk er det eneste hold i rækken, der har taget point fra suveræne AG København - er nu oppe på rækkens andenplads med i 16 point, det samme antal som Århus Håndbold på tredjepladsen.
AG Købehavn har 19 point efter lørdagens sejr på 34-25 over netop århusianerne
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie