KIF Kolding sender Lasse Boesen i aktion mod tophold
Lasse Boesen sad på bænken uden at komme på banen, da KIF Kolding København onsdag vandt 27-22 over Århus Håndbold i Herre Håndbold Ligaen.
Bagspilleren, der er plaget af skulderproblemer, blev sparet, så han kan komme i aktion i søndagens vigtige Champions League-kamp hjemme mod polske Vive Targi Kielce.
- Han er med, og jeg forventer også, at han kommer på banen på søndag, siger KIF Koldings assistenttræner, Bilal Suman, der i øjeblikket vikarierer for den sygemeldte cheftræner, Henrik Kronborg.
- Det var planen at holde ham ude fra kampen mod Århus. Det var ikke nødvendigt, at han spillede, siger Bilal Suman.
Lasse Boesen skal give større bredde på det skadesramte hold, der fortsat må undvære skadede bagspillere som Kim Andersson og Kasper Irming.
Boesen skal supplere Bo Spellerberg, Lukas Karlsson og unge Lasse Andersson i bagkæden.
- Vi har brug for rotation, og vi har brug for, at vi ikke skal spille 60 minutter med tre bagspillere, siger Bilal Suman.
KIF Kolding København er nummer to i Champions Leagues gruppe B med seks point for fire kampe.
Vive Targi Kielce topper med otte point efter fire sejre før søndagens kamp i Brøndby Hallen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet