KIF Kolding taber point mod Team Tvis
Team Tvis Holstebro blev det første hold, som var i stand til at tage point fra førerholdet i Herre Håndbold Ligaen, KIF Kolding København. Kampen endte 25-25.
KIF Kolding København så ellers ud til at løbe med sejren, da holdet var foran med tre mål i slutningen af anden halvleg, men udeholdet Team Tvis kom op og fik kontakt til slut.
Ved pausen var KIF Kolding København bagud 12-13, men fik hurtigt vendt det til en føring, som dog ikke blev solid nok til at tage sejren.
KIF Kolding København fører trods det uafgjorte resultat den bedste danske række med 19 point efter 10 kampe.
Der var flere topkampe på programmet i denne weekend. Bjerringbro-Silkeborg (BSV) vandt lidt senere lørdag hjemme 29-28 over Skjern.
BSV var foran 16-14 ved pausen og dominerede kampen mod et Skjern-hold, der det meste af tiden haltede lidt bagefter.
Kasper Søndergaard var fit igen og med for Skjern, efter at højrebacken pådrog sig en rygskade i sidste uges landskamp mod Argentina.
Playmaker Rasmus Lauge spillede en god kamp for BSV og scorede syv mål i kampen. Men Lauge var også godt hjulpet af holdkammeraterne Kasper Nielsen, Henrik Toft Hansen og målmændene Jannick Green og Dane Sijan.
BSV har nu 17 point på andenpladsen, to point færre end KIF Kolding København. Team Tvis har 15 point på tredjepladsen, mens Skjern har 14 point på fjerdepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned