Jakob Fuglsang skal ifølge sportsdirektør Kim Andersen tabe sig, hvis den danske cykelrytter vil vinde næste års Giro d'Italia.
- Han skal tabe sig to procent i fedt. Ellers kan han ikke være med helt oppe i de stejle bjerge, siger Kim Andersen til sporten.tv2.dk.
I en lidt slankere udgave tror sportsdirektøren for det kommende storhold Radioshack-Nissan-Trek til gengæld også på, at Fuglsang kan levere noget stort i det italienske etapeløb.
- Hvis han taber sig det, så kan han være med. Hvis han får tabt sig og rammer formen rigtigt, så kan han være med helt deroppe, fortæller Andersen og beretter, at der er lagt store planer for danskeren.
- Vi bygger et hold op om ham.
Hvis Jakob Fuglsang bliver udtaget til næste års Tour de France, må han ifølge Kim Andersen sandsynligvis nøjes med en rolle som hjælperytter for Fränk og Andy Schleck.
Giro d'Italia begynder den 5. maj i Herning i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker