Tirsdagens 16. etape i Tour de France slutter med en nedkørsel til Gap, og det vækker rigtig dårlige minder for Leopard Treks danske sportsdirektør Kim Andersen.
Det var på samme dårlige vej, at Joseba Beloki styrtede og knuste hoften og karrieren på 9. etape af Touren i 2003, mens Lance Armstrong måtte køre ud over en skrænt og fange vejen et hårnålesving længere nede.
- Det bliver med livet som indsats. Opkørslen er på fin vej, men nedkørslen er på decideret dårlig vej, siger Kim Andersen.
Holdet har gennemkørt nedkørslen af samme grund. Der er huller i vejen, og den er ikke særlig bred, og det betyder, at den korte opkørsel på Col de Manse kan få stor betydning.
- Der bliver krig på opkørslen. Alle vil frem og sidde. Men etapen vindes på nedkørslen. Der vil være nogle, som vil satse, siger han.
Da der ikke er særlig langt fra slutningen af nedkørslen til målstregen bliver det svært at hente eventuel tabt tid ind på flad vej.
- Det bliver nervepirrende. Vi kan ikke reparere på noget, siger Kim Andersen.
- Og det samme bliver gældende for torsdagens etape til Pinerolo.
- Det er på samme måde en fin opkørsel men en dårlig nedkørsel. /ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde