Kim Clijsters gør comeback i Dubai senere på måneden
Kim Clijsters blev professionel i 1997. I 2003 lå hun for første gang på verdensranglistens førsteplads. Foto: Jessica Rinaldi/Reuters
Jessica Rinaldi/Reuters
Tennisspilleren Kim Clijsters sigter efter at vende tilbage til banen i WTA-turneringen i Dubai.
En af de helt store kvindelige tennisstjerner forventer at gøre comeback senere på måneden.
36-årige Kim Clijsters, der i 2019 bebudede, at hun ville vende tilbage til banen, har takket ja til et wildcard til WTA-turneringen i Dubai, der begynder 17. februar.
- Siden jeg annoncerede mit comeback, har der været nogle bump på vejen, men jeg ser frem til at vende tilbage til banen og se, hvad næste kapitel bringer, skriver hun på Twitter.
Belgieren havde planlagt at vende tilbage og spille turneringer i januar, men en knæskade betød, at hun måtte ændre sine planer.
Hun havde egentlig planlagt at spille sin første turnering i Mexico i marts, men gør i stedet comeback senere på måneden.
Clijsters stoppede karrieren efter US Open i 2012. Det var anden gang, at hun lagde ketsjeren på hylden.
Allerede som 23-årig stoppede hun første gang på grund af skader og med ønsket om at stifte en familie.
To år senere - i august 2009 - gjorde hun comeback. Samme år vandt hun US Open efter en finalesejr over danske Caroline Wozniacki.
I alt nåede hun op på fire grand slam-titler i single og to i double, før hun stoppede karrieren for anden gang.
I alt har hun vundet 41 WTA-titler i single og nåede første gang verdensranglistens førsteplads i 2003. Der lå hun senest i februar 2011.
Belgieren, der er født i 1983, blev professionel i 1997 - året før årets Australian Open-vinder Sofia Kenin blev født.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker