Det bliver Kim Clijsters, der skal møde Caroline Wozniacki i finalen i US Open. Det blev afgjort, da den useedede belgier besejrede den forsvarende mester Serena Williams fra USA med 6-4, 7-5.
Kampen tidlig søndag morgen, dansk tid, blev en fremragende propaganda for tennis med et væld af skarpe dueller, og smukke vinderslag.
Matchen fik en dramatisk afslutning, da Williams blev dømt for en fodfejl på den første matchbold til Clijsters og rasende forlod banen.
Amerikanerens temperament kom også til udtryk, da hun efter at have tabt den afgørende bold i første sæt, smadrede sin ketsjer i ærgrelse over et fejlslag og måtte indkassere en advarsel fra kampens dommer.
Kim Clijsters gjorde comeback for en måned siden efter en pause fra tennis på to år. Clijsters, der blev mor for 18 måneder siden, vandt US Open i 2005.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned