Kim Clijsters taber i nyt comeback på WTA Touren
Kim Clijsters har fire grand slam-titler på cv'et. De blev vundet fra 2005 til 2011. Foto: Matt Marton/Ritzau Scanpix
Matt Marton/Ritzau Scanpix
Et år efter hun senest var i aktion, tabte Kim Clijsters sin første kamp i en WTA-turnering i Chicago.
Kim Clijsters' tilbagevenden til WTA Touren endte med et nederlag, da den tidligere tennisstjerne mandag mødte Hsieh Su-wei fra Taiwan.
Clijsters tabte sin kamp i første runde i en turnering i amerikanske Chicago med cifrene 3-6, 7-5, 3-6.
Det var den 38-årige tidligere verdensetters første officielle kamp i over et år. Sidst, hun var i aktion, var ved US Open sidste år.
Efter en pause på syv år fra tennis på øverste niveau vendte den firedobbelte grand slam-vinder for anden gang i karrieren tilbage i februar sidste år, lige inden coronapandemien for alvor tog fart.
Den satte alle tennisturneringer på pause, og i oktober måtte Clijsters så lade sig operere i knæet for en skade.
Clijsters fik et wildcard til en WTA-turnering i Miami i marts, men hun endte med at melde afbud, da formen ikke var god nok. Blandt andet på grund af at hun blev ramt af corona i januar.
Mandag var hun så endelig tilbage, men det endte altså med et hurtigt exit.
Kim Clijsters trak sig første gang tilbage fra den professionelle tour i 2007. I 2009 gjorde hun comeback, og i sin bare tredje turnering vandt hun for anden gang US Open som useedet wild card-deltager.
I 2010 vandt hun igen US Open efterfulgt af Australian Open året efter.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker