Kim Rasmussen afløser fyret landsmand i Rumænien
Det bliver danskeren Kim Rasmussen, som overtager trænersædet i CSM Bucuresti, hvor Mette Klit blev fyret.
En dansker ud og en dansker ind. Det er udgangen på trænerkabalen i den rumænske håndbold-topklub CSM Bucuresti.
I sidste uge fyrede klubben den danske træner Mette Klit, og mandag har klubben så skrevet kontrakt med Kim Rasmussen, som også er landstræner i Polen. Det skriver det rumænske medie ProSport.
Kim Rasmussen fortsætter som polsk landstræner ved siden af det nye job - som minimum frem til VM i Danmark i december.
I CSM Bucuresti spiller også Line Jørgensen og Maria Fisker, som trods en misset Super Cup-titel inden sæsonen har vundet fem ud af fem kampe. Derfor var fyringen af Mette Klit også overraskende.
Rasmussen har tidligere haft et lidet succesfuldt ophold i makedonske Vardar Skopje, hvor han i januar blev ansat som trænerkonsulent i klubben. Efter blot en måned fik han stukket en fyreseddel i hånden.
Nu får han muligheden for et nyt østeuropæisk eventyr.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde