Kim Rasmussens Polen er i semifinalen efter gyserkamp
Kim Rasmussens Polen er i semifinalen efter gyserkamp Foto: POLFOTO/Jens Dresling
POLFOTO/Jens Dresling
Polen besejrede meget overraskende Rusland i kvartfinalen og møder nu Holland.
Den danske træner Kim Rasmussen har skabt en ny håndboldoverraskelse med sit upåagtede polske landshold.
For andet VM i træk er Polen klar til semifinalen, efter at polakkerne besejrede Rusland med 21-20 efter en gyserkamp i Herning.
Polen møder nu Holland i en semifinale, der nok ikke var mange, der havde gættet på forhånd, mens Rusland må nøjes med at spille om 5.- til 8. pladsen.
Polakkerne er ikke kommet så langt ved at spille poleret håndbold, men man må give Kim Rasmussens tropper, at de kæmper med alt, hvad de har.
Det var sådan, holdet tog en choksejr over Ungarn i mandags, og det var også på den måde, de rystede russerne i Boxen.
Polakkerne tålte også, at de brændte en håndfuld helt oplagte chancer på et tidspunkt, hvor de havde muligheden for at give storfavoritterne et afgørende stød.
En ti minutter lang scoringspause forvandlede en polsk føring på 15-12 til 15-17, og polakkerne kunne heller ikke opretholde det høje forsvarstempo, der havde frustreret de russiske spillere før pausen.
Det betød også, at målvogter Anna Wysokinska, der i første halvleg reddede hvert andet russiske forsøg, fik mindre indflydelse og blev byttet ud midt i anden halvleg.
Afløseren, Weronika Gawlik, fik dog godt fat, og ved 20-20 havnede kampen i en stillingskrig, inden Polen afgjorde tingene med en scoring i sidste minut.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker