Kinesisk fodbold får færre udlændinge på banen
Carlos Tévez er en af de spillere, der har ladet sig lokke af store beløb i kinesisk fodbold. Foto: AP/Natacha Pisarenko
AP/Natacha Pisarenko
Efter den seneste tids handler har Det Kinesiske Fodboldforbund strammet reglerne for brug af udlændinge.
Det Kinesiske Fodboldforbund (CFA) har mandag strammet reglerne for, hvor mange udenlandske spillere der må være på banen i den kinesiske liga.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Fra den kommende sæson må hver klub kun have tre udenlandske spillere på banen ad gangen.
Tidligere måtte hver klub have fire spillere med udenlandsk pas på banen samtidig, dog skulle mindst en af spillerne være fra et land, der hører til Det Asiatiske Fodboldforbund (AFC).
Det Kinesiske Fodboldforbunds beslutning sker i kølvandet på nogle meget store handler i kinesisk fodbold.
Kinesiske klubber har for store beløb hentet spillere fra blandt andet Europa og Sydamerika.
Senest er spillere som argentineren Carlos Tévez, brasilianeren Oscar og belgieren Axel Witsel skiftet til kinesiske klubber.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker