Kinesisk forbund: Li Na er en dum computer
Den kinesiske tennisspiller Li Na har haft svært ved at ramme niveauet fra sidste sæson, og det er åbenbart blevet for meget for det kinesiske forbund.
Li Na mangler - lyder den hårde dom - uddannelse til at kunne præstere på højt niveau, når hun kommer under pres, mener sekretæren for det kinesiske tennisforbund, Sun Jinfang.
- Det er normalt for atleter uden en god uddannelse, at de er som godt designede computere med software, der ikke passer til dem. De kan ikke yde deres bedste, siger Sun Jinfang til nyhedsbureauet Xinhua.
Li Na ligger aktuelt nummer otte i verden. Hun blev slået ud i tredje runde af den igangværende grand slam-turnering US Open.
Kineseren vandt French Open sidste år, men hun er ikke nået videre end fjerde runde i årets grand slam-turneringer.
Hun har dog vundet en turnering i år: WTA-turneringen i Cincinnati.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub