Den kinesiske rigmand Kenny Huang trækker sig fra processen med at købe den gældsplagede engelske fodboldklub Liverpool af klubbens forhadte amerikanske ejere.
- Efter grundige vurderinger trækker Kenny Huang og QSL Sports sig fra den igangværende salgsproces. Huang har formelt oplyst det til bestyrelsen i Liverpool, skriver han i en pressemeddelelse.
Der er ingen forklaring på, hvorfor han har droppet at købe klubben.
- Vi ville have lavet en plan, så forretningsdelen ville give overskud og derved give penge til et nyt stadion og spillere, så fansene ville få den succes, de fortjener.
- Vi er kede af, at vi ikke fik den mulighed lyder det videre.
Angiveligt er der flere interesserede købere til Liverpool, der i 2007 blev overtaget af amerikanerne Tom Hicks og George Gillett.
De har været nødt til at optage stor gæld i klubben, for at kunne finansiere købet.
I dag har klubben en gæld på 237 millioner pund (2,1 milliarder kroner), hvilket ikke giver megen råderum til at investere i nye spillere og et nyt stadion.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker