Kinesisk pengemand køber sig ind i Southampton
Med en ny kinesisk pengemand i ryggen håber Southampton på at fastholde positionen i toppen af engelsk fodbold. Foto: /ritzau/AP/Paul Harding
/ritzau/AP/Paul Harding
Forretningsmanden Gao Jishing har erhvervet sig aktiemajoriteten i Premier League-klubben Southampton.
Premier League-klubben Southampton kommer på kinesiske hænder.
I en meddelelse på klubbens hjemmeside oplyser klubejeren Katharina Liebherr, at Southampton har indgået et såkaldt partnerskab med forretningsmanden Gao Jishing.
Liebherr-familien har ejet Southampton Football Club siden 2009.
Ifølge britiske medier har kineseren erhvervet sig 80 procent af aktierne i klubben for en pris af 200 millioner britiske pund. Det svarer til omkrig 1,6 milliarder danske kroner.
- Jeg er beæret og ydmyg over at blive partner i Southampton Football Club sammen med Katharina Liebherr, som sammen med sin far har været så god en forvalter af klubben, dens vækst og succes, siger Gao Jishing.
- Sammen har vi passionen og motivationen til at bygge videre på Southamptons flotte fremskridt i de senere år, og vi ser frem til et spændende nyt kapitel for klubben.
Southampton FC var i den tredjebedste række, da Liebherr-familien i 2009 overtog ejerskabet.
Tre år senere lykkedes det at vende tilbage til Premier League, hvor klubben i de seneste fire sæsoner har placeret sig i den bedste halvdel.
Southampton indledte den nye sæson med uafgjort 0-0 på hjemmebane mod Swansea i lørdags.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker