Kinesisk svømmer angriber modstander med spark
Kim Hye-jin var den ene part i en dramatisk hændelse ved Asian Games. Foto: Jewel Samad/Ritzau Scanpix
Jewel Samad/Ritzau Scanpix
En kinesisk og en sydkoreansk svømmer endte torsdag i et skænderi efter en træning ved Asian Games.
Torsdagen bød på dramatik uden for de egentlige konkurrencer ved det igangværende Asian Games i den indonesiske hovedstad, Jakarta.
To kvindelige svømmere måtte skilles ad, efter at de havnede i infight efter en træningsseance.
Sydkoreaneren Kim Hye-jin var kommet tæt på en unavngiven kinesers ansigt under træningen i Jakartas Aquatic Center, skriver nyhedsbureauet Yonhap, som citerer Koreas Olympiske Komité (KSOC).
En repræsentant fra KSOC fortæller, at kineseren ikke forstod, hvad Kim Hye-jin sagde, da sydkoreaneren forsøgte at undskylde for episoden.
Derefter skulle kineseren have begyndt at sparke Kim Hye-jin, hvorefter andre udøvere og trænere måtte skille parterne ad.
- To svømmere havde et skænderi, efter at de havde været i fysisk kontakt, fortæller en repræsentant fra KSOC.
Han tilføjer, at det kinesiske hold efterfølgende har beklaget hændelsen.
Ifølge nyhedsbureauet AFP har Kinas Olympiske Komité ikke været tilgængelig for en kommentar.
Asian Games afvikles fra 18. august til 2. september.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker