Englands landstræner, Fabio Capello, kan godt glemme alt om at bruge David Beckham ved sommerens VM i Sydafrika. Skal man tro den kirurg, der skal operere englænderens beskadigede akillessene, bliver Beckham ikke klar til VM-starten den 11. juni.
- Der vil gå tre måneder, før han kan begynde at sparke og spille fodbold. Og der går en måned mere, før han kan yde sit maksimale. Så det vil tage tre-fire måneder, før han kan spille, siger den finske ortopædkirurg Sakari Orava til nyhedsbureauet Reuters.
Og han burde vide, hvad han taler om. Den tidligere bokser har haft sportsstjerner som Haile Gebrselassie og Merlene Ottey og fodboldspillere som Didier Deschamps og Josep Guardiola under behandling.
David Beckham udgik af Milans Serie A-kamp mod Chievo søndag aften. Kort før, at han skulle udføre et frispark, signalerede han ud til bænken, at noget var galt. Han vidste med det samme, at det var akillessenen, det var galt med, og forlod grædende stadion med formodningen om, at VM-drømmen var brast.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker