Kampen om fjerdepladsen i den italienske Serie A og dermed muligheden for at kvalificere sig til Champions League spidser til.
Søndag måtte den danske landsholdsforsvarer Simon Kjær og hans holdkammerater i Palermo afgive pladsen som nummer fire til konkurrenterne fra Sampdoria, selvom Palermo scorede to mål i de døende minutter mod Cagliari og sikrede sig uafgjort 2-2.
Samtidig formåede Sampdoria dog at besejre Milan 2-1 på et mål i dommerens tillægstid af Giampaolo Pazzini, og det var akkurat nok til at skubbe Palermo væk fra fjerdepladsen.
Sampdoria er nu to point foran Palermo, der havde Simon Kjær på banen i samtlige 90 minutter. Der resterer fire spillerunder i Italien.
Senere søndag har Roma mulighed for at generobre førstepladsen, som i øjeblikket indehaves af Inter, når den italienske hovedstad lægger skueplads til lokalbraget mellem Lazio og Roma.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker