Simon Kjær vandt danskeropgøret mod Christian Poulsen i Serie A, da Palermo på hjemmebane overraskende besejrede Juventus 2-0 i Serie A.
Begge danskere var i startopstillingen på hvert sit mandskab, og den duel slap Simon Kjær bedst ud af, da den danske landsholdsforsvarer stod sikkert i Palermos bageste kæde. Omvendt havde Christian Poulsen det svært på midtbanen for Juventus, som mistede grebet om kampen på grund af mange boldtab og fejlafleveringer.
Det udnyttede Palermo til at bringe sig foran otte minutter før pausefløjt, da Juventus centrale midtbanespiller Felipe Melo mistede bolden på egen banehalvdel. Få sekunder senere havde Palermos angriber Edison Cavani på fremragende vis udnyttet en frispilning ved at sparke bolden flot ind bag Gianluigi Buffon.
Kort efter var den gal igen i Juventus-forsvaret, da Palermos midtbanespiller Fabio Simplicio simpelt satte støvlen på et frisparksindlæg helt umarkeret i feltet. Trods et massivt pres mod Palermos mål og flere forsøg på træværket, blev der ikke scoret mere i kampen.
Det var Juventus' første nederlag i Serie A i denne sæson, og Juventus er nu to point efter Sampdoria og Inter, som fører ligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde