Kjær og Milan åbner sæsonen med smal udesejr over Sampdoria
AC Milan vandt 1-0 ude over Sampdoria i sæsonpremieren. Simon Kjær og Mikkel Damsgaard fik fuld spilletid.
AC Milan har fået en god start på den nye sæson i Serie A.
Mandag aften vandt holdet med 1-0 ude over Sampdoria i en chancerig kamp, hvor der var fuld fart over feltet, og hvor de to danske landsholdsspillere Simon Kjær og Mikkel Damsgaard viste gode takter.
Spanieren Brahim Díaz blev matchvinder med et tidligt mål i opgøret.
Allerede i det sjette minut kunne AC Milans Rafael Leao sende et tordenhug mod toppen af netmaskerne, men målmand Emil Audero fik akkurat afværget forsøget med en sublim redning.
Det skulle vise sig at blive et varsel om, hvad der ventede.
Allerede tre minutter senere lykkedes det AC Milan-backen Davide Calabria at opsnappe bolden uden for Sampdorias felt og slå et indlæg ind til Brahim Díaz, som sendte AC Milan foran 1-0.
Ti minutter senere fremtvang Mikkel Damsgaard et frispark et stykke uden for feltet. Her lykkedes det næsten Manolo Gabbiadini at score, men AC Milan-målmand Mike Maignan fik lige akkurat vippet bolden på overliggeren.
I løbet af kampen havde Sampdoria flere gode forsøg og muligheder for at udligne, men hver gang manglede skarpheden, eller også kom debuterende Mike Maignan i vejen.
I tillægstiden lykkedes det næsten Ante Rebic at udbygge AC Milans føring, da en ihærdig afslutning røg lige forbi højre målstolpe.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde