Kjær og Milan skal alligevel stå over for Griezmann
Simon Kjær og Antoine Griezmann stod over for hinanden ved VM i 2018, og onsdag er der basis for en ny duel. Foto: Carl Recine/Reuters
Carl Recine/Reuters
Antoine Griezmanns karantæne er blevet reduceret, og dermed kan han være med i onsdagens kamp mod AC Milan.
To karantænedage er blevet til én for Atletico Madrids Antoine Griezmann, efter at klubben har appelleret hans røde kort i holdets 2-3-nederlag til Liverpool i Champions League.
Det oplyser Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) på sin hjemmeside fredag.
I første omgang resulterede det røde kort i en enkelt dag i skyggen, men den blev udvidet til to. Efter en ny gennemgang er den altså igen blevet reduceret til én, og dermed har Griezmann allerede udstået sin straf, da han sad ude i det omvendte opgør mod Liverpool.
Franskmanden skal sammen med Atlético møde AC Milan onsdag, så Griezmann kommer efter alt at dømme op imod den danske landsholdsanfører Simon Kjær.
Det røde kort modtog Griezmann, fordi han i en duel ramte Liverpools Roberto Firminos ansigt med sin venstre støvle.
Forinden havde han scoret to mål i opgøret, som Liverpool vandt på et straffesparksmål af Mohamed Salah.
Også dysten i England endte med Liverpool som vinder. Her blev det 2-0.
Liverpool fører Champions League-gruppen med de maksimale 12 point for 4 kampe, mens FC Porto og Atlético Madrid følger efter med henholdsvis fem og fire point.
Milan er sidst i gruppen med et enkelt point.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde