Kjær og Wass er også ude mod Sverige
Simon Kjær får en pause mod Sverige, men skulle være klar til Nations League-kampe senere i landsholdssamlingen. Foto: Daniele Mascolo/Reuters
Daniele Mascolo/Reuters
Hverken Simon Kjær eller Daniel Wass kommer på banen i onsdagens landskamp mod Sverige.
Det danske fodboldlandshold må undvære en lang række spillere i onsdagens testlandskamp mod Sverige. Nu er yderligere to navne føjet til den efterhånden uendelige liste.
Hverken anfører Simon Kjær eller backen Daniel Wass kommer på banen mod svenskerne.
DBU oplyser på Facebook, at det hele tiden har været planen, at den erfarne duo sidder ude.
Allerede inden spillerne mødte ind i Helsingør, stod det klart, at landstræner Kasper Hjulmand måtte undvære syv spillere, der er tilknyttet engelske klubber.
Det skyldes de skærpede britiske indrejseregler for folk, der har været i Danmark.
Mandag aften blev Robert Skov og en behandler testet positiv for coronavirus i landsholdslejren.
Begge blev sendt hjem, og alle, der havde haft nærkontakt med en af de to, er blevet isoleret. Dermed måtte yderligere otte spillere og landstrænerduoen vinke farvel til Sverige-kampen.
Efter at have indkaldt en række nye spillere råder landstrænervikar Ebbe Sand over 20 mand.
De mest prominente navne, der kan komme på banen mod Sverige, er Christian Eriksen, Thomas Delaney og Kasper Dolberg.
Danmark skal spille yderligere to kampe i den igangværende landsholdssamling. Holdet skal møde Island i Parken på søndag og Belgien på udebane tre dage senere.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker