Kjær: Stamspiller i Wolfsburg er muligt
Foto: Marie Hald /Scanpix
Marie Hald /Scanpix
Forholdet mellem træner Felix Magath og danske Simon Kjær i tyske VfL Wolfsburg har ikke emmet af kærlighed, og landsholdsspilleren har udtrykt ønske om at komme væk.
Men en løsning er der endnu ikke fundet for danskeren, som derfor åbner op for at blive og spille for sidste sæsons indtager af sjettepladsen i Bundesligaen.
- Jeg har fået talt rigtigt godt med Magath, og vi har givet hinanden håndslag på en slags ny begyndelse, siger Simon Kjær til Ekstra Bladet.
I sidste sæson var Simon Kjær lejet ud til Roma i italienske Serie A. Han ville gerne være blevet, men Roma ønskede ikke at købe ham. Og siden har fremtiden været uvis for danskeren.
- Det har været nogle meget forvirrende uger siden sommerferien med masser af rygter om klubber, og min agent arbejder stadig på at finde en anden klub, siger Simon Kjær.
- Men hvis der ikke dukker noget interessant op, så ved jeg nu, at jeg har en reel chance for at spille mig ind som stamspiller her i Wolfsburg, ligesom jeg jo var det i forrige sæson.
Simon Kjær er ikke en del af den trup, som landstræner Morten Olsen lige nu har samlet i Odense inden onsdagens venskabskamp mod Slovakiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde