Søren Kjeldsen er med helt fremme ved golfturneringen BMW International Open. Efter en flot andenrunde er danskeren avanceret til en samlet andenplads.
Han trak sig fra US Open på grund af sygdom, men danske Søren Kjeldsen må siges at være tilbage i absolut topform. Det beviste han i dag ved golfturneringen BMW International Open, hvor Kjeldsen gik en superrunde i hele syv slag under banens par.
Det rakte til et kraftigt avancement i den samlede stilling, hvor Kjeldsen rykker 10 pladser op og nu indtager andenpladsen. Danskeren er dermed 11 slag under banens par efter de to første runder, kun et slag efter den førende sydafrikaner Retief Goosen, som ellers gik en udmærket andenrunde i fire slag under par.
Anders Hansen er næstbedste dansker i turneringen, men er placeret lidt længere nede i feltet i samlet seks slag under par. De to øvrige danskere Jeppe Huldahl og Mads Vibe-Hastrup klarede ikke at kvalificere sig til weekendens finalerunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker