Kjeldsen er godt kørende efter hole-in-one

Førstedagen af Abu Dhabi Golf Classic er ikke engang overstået endnu, og Søren Kjeldsen er allerede sikker på en præmie i turneringen.

Det er han, fordi han på syvende hul sænkede bolden i koppen på bare et enkelt slag.

Den slags belønnes altid med en særlig præmie. I Kjeldsens tilfælde sker det med en erkendtlighed fra turneringens sponsor - ét styks Cadillac CTS-V Coupé, som herhjemme står i 1,7 millioner kroner.

Søren Kjeldsen måtte senere på runden dog indkassere et par bogeyer og sluttede dagen i tre slag under par, hvilket ikke var nok ti len placering i top-10.

Faktisk var landsmanden Anders Hansen lidt bedre kørende med en runde i fire slag under par, takket være en bogeyløs dag, der også bød på fire birdier.

/ritzau/

Golfspilleren Søren Kjeldsen sikrede sig selv en Cadillac, da han skød bolden i hul med et enkelt slag.

Offentliggjort Sidst opdateret