Kjeldsen laver otte bogeys i mexicansk rædselsrunde
Søren Kjeldsen er langt fra toppen efter første runde af PGA-turnering i Mexico City. Danskeren lavede otte bogeys og fire birdies. Arkivfoto Foto: AP/Andrew Brownbill
AP/Andrew Brownbill
Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen ligger langt nede i stærkt besat turnering i Mexico City.
Man skal bladre langt ned på PGA's hjemmeside, før det første danske flag dukker op i stillingen efter første runde af World Golf Championship-turneringen i Mexico.
Hverken Thorbjørn Olesen eller Søren Kjeldsen formåede på torsdagens 18 huller at håndtere udfordringerne på banen i Mexico City.
Olesen er på en delt 47.-plads i to slag over par, mens Kjeldsen satte fire slag over styr og er nede som nummer 61.
Danskerne kan så trøste sig med, at den dårligste halvdel ikke som normalt bliver sorteret fra inden weekendens finalerunder.
Blandt feltets kun 75 spillere er stort set hele verdenseliten, og den mangedobbelte majorvinder Phil Mickelson er en af seks spillere på førstepladsen i fire slag under par.
Thorbjørn Olesen kom igennem de første ni huller i par, men på de afsluttende ni lavede han tre bogeys, mens det kun blev til en enkelt birdie.
Kjeldsen derimod gik fra optur til nedtur. Efter de to første huller var han to slag under par, men den strålende start blev efterfulgt af fire bogeys i træk. Det blev til i alt otte bogeys og fire birdies for Kjeldsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde