Kjeldsen ligger på fjerdepladsen i The Open
Søren Kjeldsen fik en fremragende start på British Open med en runde i fire slag under par.
Den danske golfspiller Søren Kjeldsen viser blændende form, tre uger inden han skal repræsentere Danmark ved OL.
Torsdag fik han en fremragende start på majorturneringen British Open.
Han gik en runde i 67 slag, hvilket svarer til fire slag under banens par.
Det skulle vise sig at række til en delt fjerdeplads.
Kjeldsen blev undervejs noteret for seks birdies, mens to bogeys trak fra.
Den rutinerede dansker kunne dog ikke matche amerikaneren Phil Mickelson, der gik en sublim runde i bare 63 slag.
Det var en tangering af den bedste runde ved en majorturnering. Aldrig har en spiller formået at gå en majorrunde i 62 slag.
Mickelson er alene i spidsen for turneringen efter en dag med otte birdies.
Han er tre slag foran landsmanden Patrick Reed og den tidligere tyske verdensetter Martin Kaymer, der deler andenpladsen.
Derefter følger otte spillere heriblandt Kjeldsen. Han gik ud på samme tidspunkt som Lasse Jensen, der havde en forfærdelig dag.
Jensen skulle bruge 78 slag på at komme igennem og placerer sig i den absolut tunge ende af feltet. Kun fem spillere gjorde det dårligere.
Den danske OL-deltager Thorbjørn Olesen var første dansker i aktion torsdag.
Han fik en god start med tre birdies på de første syv huller. Det gav ham en placering blandt de bedste på det tidspunkt.
Olesen kunne dog ikke holde fast, og fire bogeys på de sidste ni huller gjorde, at han sluttede dagen i 72 slag.
Han ligger som delt nummer 76.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker