Kjeldsen og Olesen går efter ny World Cup-triumf
Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen vandt i 2016 World Cup of Golf fire slag foran andenpladsen. Foto: Paul Crock/arkiv/Ritzau Scanpix
Paul Crock/arkiv/Ritzau Scanpix
Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen stiller igen op sammen ved World Cup of Golf, som parret vandt i 2016.
Der bliver mulighed for dansk titelforsvar, når golfsportens uofficielle verdensmesterskab for tomandshold, World Cup of Golf, afholdes i slutningen af november.
Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen, der sammen vandt turneringen, da den sidst blev afholdt i 2016, stiller således op igen.
Det skriver World Cup of Golf på Twitter.
Med sejren i 2016 fulgte en præmiesum på 2,6 millioner dollar. Det gav dem omkring ni millioner kroner hver for sejren.
Kjeldsen og Olesens sejr var første gang, at et dansk par triumferede i World Cup of Golf.
2018-udgaven af turneringen vil ligesom i 2013 og 2016 blive afholdt i Australien. I år er det Metropolitan Golf Club ved Melbourne, der lægger baner til.
De fire runder afvikles fra 22. til 25. november.
Thorbjørn Olesen er som den første dansker siden 2014 med på Europas Ryder Cup-hold, når den prestigefyldte turnering i næste uge løber af stablen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker