Golfspillerne Jeppe Huldahl og Søren Kjeldsen bliver ved med at bytte plads i European Tour-turneringen Volvo China Open. Lørdag gik Søren Kjeldsen en fantomrunde i 66 slag og er nu delt nummer seks i den samlede stilling.
Søren Kjeldsen er efter de første tre runder samlet 14 slag under par, og det er kun fire slag dårligere end den førende belgier, Nicolas Colsaerts.
Jeppe Huldahl faldt derimod tilbage fra en delt andenplads til en delt 31.-plads efter en skuffende runde i to slag over banens par. Han er nu samlet 10 slag under par.
De to danskere har skiftevis været helt med helt fremme, og en overgang var Huldahl helt oppe at føre turneringen. Men nu virker det til, at Kjeldsen er den eneste dansker, som realistisk set kan nå helt til tops.
Søren Hansen deltager som den tredje dansker i turneringen i Kina, og han er kun et slag dårligere end Jeppe Huldahl på en delt 38.-plads.
Sidste og afgørende runde spilles søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde