Klare sejre i tyske danskeropgør i håndbold
Der var dobbelt danskeropgør i den tyske Bundesliga i håndbold onsdag aften, hvor THW Kiel tog imod Flensburg-Handewitt i et klassisk lokalopgør, mens Hamburg hjemme mødte Rhein-Neckar Löwen.
Som så mange gange før endte opgøret i Sparkassen-Arena i Kiel med sejr til det suveræne hjemmehold, der ikke havde den skadede René Toft Hansen med.
Hos Flensburg var der også danskerafbud, idet Lasse Svan Hansen stadig bøvler med en fiberskade.
Anders Eggert gjorde med sine 12 mål, hvad han kunne for at forhindre nederlaget, men måtte alligevel se et klart 27-34-nederlag i øjnene i en kamp, hvor Thomas Mogensen lavede to mål.
Niklas Landins Rhein-Neckar Löwen har endnu ikke sat point til i ligaen i år endnu, og det gælder stadig efter mødet med HSV Hamburg og Hans Lindberg.
Gæsterne vandt overbevisende med 30-23, ikke mindst takket være hele 12 mål fra danskerens direkte modspiller, venstrefløjen Uwe Gensheimer.
Selv lavede Lindberg fire mål, og det rakte faktisk til delt topscorerværdighed sammen med den kroatiske stregspiller Igor Vori.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde