Klart nederlag til dansk damedouble i Tokyo
Håbet om revanche brast for den danske damedouble i badminton, Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen, da de søndag morgen dansk tid tabte finalen i Super Series-turneringen Japan Open i Tokyo.
På den anden side af nettet stod de topseedede kinesere Ma Jing og Tang Jinhua, der viste sig at være bedre end danskerne i langt hovedparten af spillets facetter.
Det tog da også kun kineserne 39 minutter at tage de to sæt, der skal til for at vinde en badmintonkamp. Det skete med cifrene 21-11 og 21-14.
Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen havde på forhånd satset på revanche. De to første gange de tidligere har mødt det kinesiske par, er det nemlig også blevet til nederlag.
Og for kineserne blev det altså til alle gode gange tre.
Kineserne var klart stærkere på nettet, hvor de havde over dobbelt så mange vindere som danskerne. Og på et tidspunkt tog kineserne hele syv point i træk.
Hele 21 gange hamrede kineserne fjerbolden ned i danskernes banehalvdel. Dermed kan man også roligt fastslå, at Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen aldrig for alvor blev en udfordring for de kinesiske kvinder.
Juhl og Pedersen kan dog prale af, at de var eneste danske islæt i søndagens finaler i den japanske badmintonturnering, hvor danskerne ellers var godt repræsenteret.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned