Klasseforskel
Foto: Malene Johansen fightede som altid stærkt, da NFH vandt sikkert ude mod Brabrand. Arkivfoto: Claus Hansen
Malene Johansen fightede som altid stærkt, da NFH vandt sikkert ude mod Brabrand. Arkivfoto: Claus Hansen
NFH slog uden problemer Brabrand med 32-24 i håndboldkvindernes 1. division.
Afgørelsen faldt tidligt. Bundholdet Brabrand åbnede med et ultraoffensivt forsvar, der mindede om en dobbelt mandsopdækning. Det straffede NFH benhårdt. Efter bare fem minutter førte gæsterne fra Falster 4-0, og værterne lagde timeout-kortet.
- Det føltes som en lille delsejr allerede dér, sagde stregspiller Sarah Iversen efter kampen.
Brabrand gik herefter tilbage i sin vanlige 6:0-opdækning. Det gjorde de bedre, men stoppe NFH kunne de ikke. Nykøbingenserne nåede op på 8-1, men et par minutters koncentrationssvigt gjorde, at pauseføringen blot var 14-9.
Anden halvleg blev ren paradekørsel. Sarah Iversen og Ida Olesen stod stærkt i midterforsvaret, og kontraen blev løbet konsekvent.
Slutfacit blev 32-24.
Topscorer blev Tine Mikkelsen med 11 mål efterfulgt af Sarah Iversen med ni træffere.
NFH er fortsat nummer seks i 1. division, mens Brabrand er nummer 13.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker