Klavs Bruun bliver Wilbeks assistent ved EM
Klavs Bruun Jørgensen bliver landstræner Ulrik Wilbeks assistenttræner under EM i herrehåndbold til januar.
Det meddeler Dansk Håndbold Forbund søndag i en pressemeddelelse.
Klavs Bruun Jørgensen, der er træner i Team Tvis Holstebro, afløser landsholdets assisterende landstræner Henrik Kronborg, som har meldt fra til EM på grund af helbredsproblemer.
Henrik Kronborg er blevet opereret for en dobbelt diskusprolaps.
- For mig er det helt naturligt at bede Klavs om at træde til, siger landstræner Ulrik Wilbek i pressemeddelelsen.
- Dels ligger hans aktive tid på landsholdet ikke ret langt tilbage, så han har et klart billede af, hvad der foregår.
- Dels har han både i AG København og på Team Tvis Holstebro vist, at han er en rigtigt dygtig træner og endelig har han efter min mening den fanden i voldske indstilling, der kan blive et stort aktiv under EM, fortsætter Ulrik Wilbek.
39-årige Klavs Bruun Jørgensen har som aktiv spillet 185 landskampe og scoret 440 mål for Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned