Klavs Bruun er tilfreds efter smal sejr over Sverige
Klavs Bruun Jørgensen så sit hold vinde over Sverige. Foto: /ritzau/Schütze René
/ritzau/Schütze René
Danmarks landstræner så sit hold vinde den næstsidste test før VM i Tyskland med et enkelt mål.
Danmarks kvindelige håndboldlandshold vandt lørdag 26-25 over Sverige i en VM-testkamp.
Danmarks landstræner, Klavs Bruun Jørgensen, er generelt tilfreds med, hvad han så fra sit hold i kampen i Frederikshavn.
- Det var ikke fordi, det var perfekt, men der var bare mange ting, vi gjorde, som vi egentlig gerne ville have det.
- Så er der nogle småting, som jeg allerede har i hovedet, vi kan se på video og rette en lille smule til. Men overvejende var det indtryk, de efterlod, rigtig godt, siger Klavs Bruun Jørgensen til TV2 Sport.
Stillingen var 14-14 ved pausen, inden Danmark sikrede sejren i anden halvleg.
Kampen var Danmarks næstsidste testkamp før VM i Tyskland, der spilles i december.
Mandag spiller Danmark igen mod Sverige, denne gang på svensk grund i Trollhättan.
Det vides endnu ikke, om Trine Østergaard når at blive klar til den kamp, efter at hun faldt ned på venstre skulder og måtte udgå af lørdagens kamp.
Trine Østergaard er Danmarks eneste deciderede højrefløj i VM-truppen.
Mod Sverige blev højrebacken Louise Burgaard sendt ud på højre fløj, da Trine Østergaard blev skadet.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker